Den første ting imponeret mig efter jeg ankom i Saint John, var, at jeg pludselig indså, at jeg var en kinesisk. Jeg er anderledes end de mennesker omkring mig. De er canadiere, og jeg er kinesisk. I didn’t have this feeling when I was in China because all others were Chinese too.

Så begyndte jeg at tænke, hvad forskellene er. Gradvist, Jeg fandt forskellene er overalt! For eksempel, Brian, min værtsfamilie forælder, spurgte mig for en dessert efter en traditionel kinesisk måltid jeg kogte for ham. Skuffelsen på hans ansigt efter jeg fortalte ham, at der ikke var nogen dessert efter kinesiske måltid gjorde mig endnu følte jeg gjorde noget virkelig forfærdeligt. Hey, det er en big deal for canadierne, desserten! Der er hundredvis af eksempler at vise den kultur forskel, especially between the East and the West.

For de første mange år, alt hvad jeg så, var forskellene mellem mig og andre canadiere. Det gjorde mig hjemve, og det var en hård tid. Dog, med visdom alder og tid, Jeg indså, at alle forskelle er fakta, og de vil være der uanset jeg kan lide det eller ej. Også, på den anden side, vi har flere ligheder end forskelle, som er mere meningsfuldt for mig at opdage og at være opmærksom. Fundamentalt, vi alle bliver gamle og skal dø en dag; vi alle har sygdomme fra tid til anden; vi alle ofte nødt til at sige farvel til de mennesker, vi elsker, og vi alle nogle gange nødt til at gøre, hvad vi hader at gøre. Vi er mere den samme end forskellen. Jeg er meget glad for, at jeg opdagede, at og fra den dag i denne konklusion, Canada became my home.

Ikke meget kan fortælle med den nuværende plads grænse, men der er en masse at dele. Jeg elsker Canada og jeg føler godt liv her!

- Xin i Saint John, NB

-Billede: © EdArias

Vokser op som en indvandrer barn var hårdt. Det første spørgsmål, jeg ofte blev spurgt var “hvor er du fra?” Den nemme svar var Pakistan. Det var en del af mig. Udover, Jeg troede bor i Canada var svært. Jeg var mobbet for at være en “Paki”, mine beskyttende forældre ikke tillade mig at gå til sleepovers og film, og mit tøj lugtede ligesom de pakistanske krydderier min mor, der anvendes i vores traditionelle mad. I was caught between two worlds and didn’t know how to reconcile them.

Jeg er ikke sikker på, hvornår det skete, men engang i løbet af min folkeskolen år, sige, at jeg var fra Pakistan ikke længere var den nemme svar at give. Mine erindringer og liv i Canada blev mere fortrolig. Mine forældre opfordrede mig til at fejre og bidrage til mit nye hjem og huske den, jeg forlod. I remember attending my Citizenship Ceremony and excitedly telling my 5^th klasse lærer Mrs. Burnett that I was now a Canadian.

I volunteered at an MPP’s office and had my first trip to Ottawa where I called my mom from the Peace Tower at the Parliament of Canada in awe of where I was standing.

I løbet af mine bachelor år på University of Toronto, Jeg begyndte at rejse i løbet af sommeren. Arbejde i udlandet i forskellige samfund, Jeg blev bedt om det samme spørgsmål, jeg var blevet bedt om i Canada “Where are you from?"Svarede jeg, "Fra Canada"

Det næste spørgsmål var “Hvor er du egentlig fra?"I frustration, sommetider forfærdelse, Jeg ville svare, “Jeg blev født i Pakistan, men jeg voksede op i Canada”. I was very proud of my Pakistani birth and early years but I was also very sure that my home was now Canada.

I 2009, min familie besluttede at gå tilbage til Pakistan. Jeg var spændt og nervøs. Før vi forlod Canada, Jeg kan huske at tænke ingen vil spørge mig, hvor jeg var fra – Jeg taler flydende urdu, wear the traditional shalwar kameez and will not stand out in a crowd.

Da vi ankom i Lahore, Jeg gik ud med min familie og beordrede en chana skål fra en gadesælger. Jeg er lige begyndt at spise det, når en kvindes stemme bag mig stille og roHvor kommer du fra;App Kahan se hain?” betyder “Where are you from?”

Jeg kunne ikke tro det. Ikke her!

Jeg blev født blot et par timers kørsel fra Lahore i en by kaldet Sargodha. Jeg fortalte hende, at jeg var fra Pakistan. She wasn’t convinced and asked again.

Jeg sagde, “Jeg er født i Pakistan, men voksede op i Canada.” Vi slog op en samtale og talte om vores liv i forskellige dele af verden. Jeg kunne ikke hjælpe, men tror på den person jeg ville være, hvis min familie aldrig havde forladt Pakistan. Da jeg kom tilbage i Canada, Jeg var overvældet af denne uforklarlige følelse af “hjem” when I saw Toronto.

I dag, Jeg får stadig spurgt, hvor jeg kommer fra. At sige, at jeg er pakistansk-canadiske er den nemme og det rigtige svar at give. Jeg kan have været født i én del af verden og nyde i de få minder jeg har, men Canada er mit hjem. Sammen, de to steder har gjort mig til den, jeg er, og for at, I am grateful.

-Sadia i Mississauga

Når du forlader Liberia at bosætte sig i Canada, vil det ikke tage dig lang tid at genkende de mange forskelle i kultur. Mange liberianere derhjemme ville være uenig med mig, fordi vi mener, at vores kultur er tæt forbundet med Nordamerika, siden landet blev etableret af frie slaver fra Amerika. But it was quick for me to notice that our assertions are wrong.

Ved siden af ​​min hjemland, Jeg har boet i tre forskellige lande på tre forskellige kontinenter inden for det sidste årti. Canada er nu den fjerde. Da min erfaring, Det var let for mig at identificere kulturelle forskelle. Hvad var ikke let, skønt, var for mig at tilpasse sig ændringen i kulturen. This confirms a saying in my country that “old tree can’t be bind easily”.

De to år, jeg har opholdt sig i Canada, Jeg har kæmpet med at kalde ældre mennesker ved deres fornavn. Hvis du tænker over fællesskabet hvori seniorer er den største aldersgruppe, end du vil forstå, hvad jeg nødt til at gå gennem daglig. Men dette er ikke et problem for min 8 årige datter, som flyttede til Canada, da hun kun var 20 måneder. Hun kan nemt kalde en ældre person om alderen på hendes bedstemor ved deres fornavn. Jeg holder på at minde hende om, at hvor vi kommer fra dette er ikke tilladt. Vi mener, at navnet ringer er det første skridt i at vise "respekt". Så håndtag er knyttet til navne afhængigt af aldersforskellen og status. Derfor skal alle forældre i nabolaget er enten onkel eller tante. For at undgå at kalde fornavne, I approach people without calling their name which at time looks awkward.

Også, Jeg hurtigt mærke at kæledyr, det være sig hund eller kat er en integreret del af mange husstande. Jeg beundrer hvordan kæledyr bliver behandlet med værdighed og respekt. Jeg tænker ofte omkostningerne ved at rejse et kæledyr, og føler undskyld for de tusindvis af mennesker i mit land, der lever for mindre end én dollar om dagen. Hvor jeg kommer fra, hunde og katte behandles forskelligt. Anytime, min datter fortæller mig at hun ønsker at være en dyrlæge, Jeg spekulerer på, om hun ville have sagt hun havde vokset op i Liberia. Fordi Vet ikke er en karriere et barn i Liberia vil drømme om, da dyrene er aldrig taget til dyrlæger. Udover, I can’t remember seeing a section in the groceries store for pet food.

Hvad jeg beundrer mest om folk i Atlantic Canada er deres gæstfrihed, og hvor imødekommende de er. Det undrer mig, hvordan folk indlede samtalen ved at tale om vejret. De går ofte som denne, "Vi har en god dag". Denne venlige gestus, for mig, breaks all communication bearers and creates a platform for communication.

 - William i Saint John, NB

Selvom jeg allerede talte engelsk flydende, da jeg kom til Canada var der dage kæmper med engelsk afventer mig, along with French.

Efter 6 måneder bor i Moncton, min kone og jeg flyttede til Ontario, grundet job Reson. Vi boede der i 2 år og 2 måneder. Det var forskelligt fra New Brunswick. I went to English LINC course there.

Det var vinter, da vi flyttede til Ontario. Apropos vinter , hvor jeg oprindeligt kom fra, vi har kun få dage sne. Det var uhyre chokerende for mig at se mængden af ​​sne og tyk is. Det var skræmmende. Alt jeg tænkte var "Hvorfor er jeg her?"

Jeg kun boede i Saint John for 19 days now but I think I like the good mix of culture here.

I certainly have been home sick quite bad and have experienced some hard days coming from cultural differences as well but I can comfortably say that I am glad that I came here because I experienced something that I could not have experienced back home.

- Shigeki in Saint JohnNBNB

- Photo Credit: Fred Chartrand, Den canadiske Press

Mit navn er Sophie, og jeg er fra Frankrig. Jeg ankom i Canada i oktober sidste, 2012 i Saint John. , alle bruges til at stille disse spørgsmål:

“Oh, er du ikke canadiske? (på grund af min naturligvis fransk accent), Du er french, fra Moncton, Quebec city? Fra Frankrig? Virkelig?! Hvorfor Saint John?”

Det synes umuligt, at en fransk pige pick Saint John som hendes første destination i Canada. Jamen jeg bruges til at besvare: “Jeg bare tilføje min herre i Frankrig, og det var et perfekt tidspunkt for mig at have min første erfaring i et fremmed land, uden for min comfort zone, på et andet sprog, men i land, hvor jeg stadig kan føle dig hjemme.” Det var virkelig sjovt, hvordan folk blev forbløffet over, at jeg var en “real french”!

Faktisk Canada var for mig, før jeg ankom, et fremmed land, men virkelig ligner Frankrig . Og godt det er helt anderledes!!

Først du tror det franske sprog er det samme, but not at all…Du tror, ​​du vil finde den samme slags madmen slet ikkell, og endelig du tror, ​​vi deler den samme “kultur” men igen det er virkelig helt anderledes!

Dette land er meget stor, størrelsen af ​​bilen, vejen, træerne, Huset, selv mad og emballering!

As a french person I will take the example of food.

Hvis du går til en restaurant, delen er virkelig stor. Men det er ok, hvis du ikke behøver at afslutte din parabol kan du tage en doggy taske! Du vil aldrig så det i Frankrig. Fattige canadiske mennesker, der kommer til Frankrig, det land, god mad, og vil forlade bordet stadig sulter!

Igen, i et supermarked, andelen af ​​midtergangen er ikke det samme. Gangene i grøntsager er virkelig mindre, men chips, pizza, coca cola, frosne fødevarer, sukker, junk food er dobbelt større end Frankrig. Jeg kan huske jeg var på udkig efter chokolade på Tab for at gøre min egen kage. Jeg spurgte en person fra butikken, og han viste min den “klar forberedelse kage”, Jeg sagde nej, jeg vil virkelig bage min kage, han fortalte mig virkelig? Men med at alt er klar? Han var ikke i stand til at finde mig, hvad jeg ledte efter. Kulturen af ​​fødevarer er virkelig anderledes!

Men efter en bedre forståelse af den levende stil, vejret, nyder også den gode del af mad som hummer, Canada er et stort land, hvor du kan starte et nyt liv. Alt, hvad du ønsker at være, du kan prøve i Canada, and that’s why I fall in love with this country.

Velkommen til Canada!

- Sophie i Saint John, NB

1) Folk i Saint John er meget venlige, especially to newcomers.

2) There are not heavy traffic here and you have less chance to meet heavy traffic.

3) The climate here is better than any other cities in NB.

4) You can eat more fresh sea foods because it is seaside city.

Anyway, Folk er venlige er den vigtigste grund til at bo her. Efter to dage’ hus jagt, vi købte vores hus. Masser af venner, råbte at vi havde gjort en vanvittig beslutning, men vi aldrig fortryde vores beslutning. Vi lever et godt liv her, og min datter kan lide skolegang meget. Surely we try different sea foods very often.

Dette er min novelle. Selvom det ikke er interessant, it is really true.

 - Jian i Saint John, NB

Den multikulturelle og Nyankomne Resource Center her har spillet en stor rolle i mit liv her. Du kommer til at møde mennesker fra alle samfundslag, og værdsætte de forskellige kulturer omkring dig. Jeg har siden uddannet, og jeg nu arbejder for et firma, jeg elsker tak til det multikulturelle center. I am glad I came here and decided to make this a second home for me.

 - Victoria in Saint John, NB

Jeg var virkelig begejstret, da jeg skulle til at opleve sne for første gang i mit liv. Allerførste dag på skolen, det stormede. Jeg nok falde par af tid på vej til skole i dag. Kulden var uudholdeligt for mig. Stadig fandt jeg det var sjovt at klare op med vejret. Den smukkeste ting, jeg har haft efter at komme her var miljøet på skolen. Alle er så imødekommende og hjælpsomme. Jeg var involveret med forskellige kulturelle klub i skolen. Det gav mig mulighed for at møde masser af venner fra forskellige dele af verden. Jeg er så velsignet at have mine to bedste venner, som jeg mødte på universitetet i New Brunswick Saint John. One is from Canada another one is from UAE.

Efter jeg afsluttede min eksamen, Jeg var involveret i Saint John multikulturelle og Nyankomne Resource Center. Også her møder jeg masser af mennesker fra forskellige regionen gennem forskellige aktiviteter. Så efter at jeg er flyttet til Saint John, Jeg havde lejlighed til at lære om forskellige kultur, food and I am enjoying it every bit of it.

 - Nazma i Saint John, NB

Om en måned efter denne tur, Jeg blev ansat på University of New Brunswick (Saint John campus) i Det Internationale Kontor. De må have virkelig lide, hvad jeg havde at sige om den cubanske kultur fordi der på det tidspunkt, det var det for nogen multikulturel oplevelse. Jeg husker min første dag tænker, at dette skulle være så tosset, arbejde direkte med internationale studerende, fordi jeg ikke har nogen multikulturel baggrund og, again, havde aldrig rigtig forladt Saint John. Ved udgangen af ​​den første dag, skønt, I knew that I had found my passion.

Over den næste 7 år, Jeg havde lejlighed til at møde studerende fra hele verden. Jeg tog privatundervisning i koreansk og mandarin. Jeg deltog hver multikulturelle arrangement på campus. Jeg studerede og afsluttet min Undervisning i engelsk som andet sprog certifikat og vejledes internationale studerende. (Jeg har stadig holde kontakt med mange, herunder min første student, Yuki fra Japan.) Jeg havde også mulighed for at rejse som en del af mit job på UNBSJ og jeg besøgte 11 lande i to år. Jeg har lært så meget i løbet af denne tid (herunder det faktum, at verden er så lille ..... efter at have mødt en mand fra Sussex, NB, undervisning i Chile!). Selv om jeg ikke arbejder på UNBSJ længere, Jeg er stadig helt tæt på en række internationale studerende - hvoraf mange er uddannet nu. Nogle har flyttet ud af provinsen, men mange er stadig i New Brunswick, including Vicky from Kenya who graduated and now works full-time at the Royal Bank.

Gennem sit arbejde, Vicky haigendt mange mennesker, der kender mig (hvilket ikke er alt for hårdt b / c, again, Jeg har været i Saint John hele mit liv) og hun fortæller altid folk, hvad jeg gjorde for hende. Lidt gør hun ved, hvad hun har gjort for mig! Jeg fortsætter med at lære så meget fra Vicky og andre; min passion for multikulturalisme aldrig dispensationer. Og, det er, No Doubt, på grund af min kærlighed til internationale studerende som Vicky, som jeg tog en stilling - Jeg var en af ​​de første to hyret folk - for at starte Saint John multikulturelle og Nyankomne ResourNB Centre, where I still work today.

- Maria i Saint John, NB

One day the father of two little boys approached me and asked if I might give his sons more English-sounding names.   My own opinion was that they might want to keep their names in order to hold onto something familiar in this new place.  But their father was adamant.

Tænker om det nu, Jeg er klar over, at far og jeg var begge behandle navne som et kulturelt symbol - deres far ville navne, der ville hjælpe hans drenge passer ind i denne nye kultur, and I was thinking about their names connecting them to the culture they had left behind.

Jeg tog sagen alvorligt. , I hit on two names that were as close sounding as I could come to the names they had arrived with.

Gennem årene har jeg observeret, og undrede sig over viljen og bestemmelse af disse vietnamesiske familier at lægge nye rødder, work hard and thrive in their new home.   I wonder how Ian and Neil have fared with the names they were given as they launched into their Canadian lives.  I hope they’ve served them well.

- Maria i Alberta

- foto kredit: Flygtninge afventer transport i fiskerbåd; PH2 Phil Eggman [Public domain], via Wikimedia Commons